Temaaften i region 6

Vil du vide mere om at avle den perfekte ridehest? Så er dette en aften lige for dig.


d. 22-03-2018 - 13:39

 

Hvordan er det de dommere dømmer?
Tænker du også at dommerne i DV slet ikke har set den samme stjerne som du? Nu har du mulighed for, at høre Signe Wiese, medlem af avlsledelsen, og berider Allan Bilgrav Christensen fortælle om de egenskaber der er vigtige for, at avle fremtidens ridehest.
De vil komme ind på, hvilke kvaliteter der er vigtigst hos en dansk varmblods hest i hhv. dressur og springafsnittet.
Vi vil tage nogle heste ind i hallen og se på deres svagheder og styrker og tage en snak om , hvilke egenskaber der har større betydning end andre. 
For eksempel vil vi se en dressurhest springe og en springhest vise sine flotte gangarter.
Allan vil også give os gode fif's om, hvordan vi starter hoppen op og klargøre hende til kåring.
Alt i alt en rigtig spændende aften med avlernørderi både for nybegynderen og den garvede avler.
Det sker på Ikast Rideklub torsdag d. 26. april kl. 19.00
Kurset er gratis for DV medlemmer og regionen er vært med kaffe og kage.
Velmødt
Tilmelding er nødvendigt i forhold til maden
til Lene Gadgaard på mail eller sms