Resultater fra 2-års

Hård konkurrence blandt 2 årshopperne


VESTERVANGS RASSIONE
d. 13-06-2017 - 19:50

 

Den traditionelle toårsdag, som arrangeres i et samarbejde mellem Region 5 og Region 6, fandt sted 10. juni på Ikast Rideskole.

Samtidig var der eksteriørkåring og kåring af hopper med løsspringning.

I alt otte toårshopper indløste billet til Eliteskuet på Vilhelmsborg til august. To springbetonede hopper og seks dressurbetonede hopper.

 

Springbetonede 2-års

Holdet af springbetonede toårshopper bestod af to hopper, som begge blev gjorde det så godt, at de blev inviteret til Vilhelmsborg.

På fløjen kom Kirkelodgaard's Chasmin e. Cornettino Ask/Lambrusco Ask, opdrættet og ejet af Charlotte Schiøler, Børkop.

Dernæst kom Casilja e. Casir Ask/Heartbeat, opdrættet og ejet af Gitte Jokumsen i Sjørup.

 

Dressurbetonede 2-års

Fløjen blandt de springbetonede toårshopepr gik til Vestervangs Rassione e. Blue Hors Don Olymbrio/De Noir, opdrættet og ejet af Kirsten Svendsen og Kaj Klavsen fra Tim. Denne hoppe høstede 9 i helhed og blev udtaget til Eliteskuet.

Dernæst kom Firelli e. Blue Hors Farrell/Solos Landtinus, opdrættet og ejet af Simone L. Hoppe samt Ulla og Kurt Olesen fra Ikast. Også denne hoppe fik 9 i helhed og en billet til Vilhelmsborg.

På tredjepladsen i holdet - ligeledes med 9 i helhed - kom Heiline's Diva Galaxy e. Grand Galaxy Win/De Niro, opdrættet og ejet af Stald Heiline i Ørting ved Odder.

De efterfølgende tre hopper i oprangeringen opnåede 8 i helhed og fik også billetter til Eliteskuet.

Oprangeret som nummer fire stod Heiline's Diva Romance e. For Romance/Fürstenball, opdrættet og ejet af Stald Heiline i Ørting.

Nummer fem i holdet blev Lady Romance e. Fürst Romancier/Blue Hors Zack, ejet og opdrættet af Lena og Ulrik Kristensen i Vinderup.

Og rækken af udtagne til Eliteskuet blev fuldendt med Sunshine Story e. Goldfinger V.D.T./Tailormade Temptation, opdrættet og ejet af Hanne Hertzberg samt Lena og Ulrik Kristensen i Vinderup.

 

Kåring

De senere år har der også været kåring i forbindelse med toårsdagen.

I det første hold treårshopper med løsspringning var der en enkelt hoppe, Lille Asbjergs La Vita e. Ludvig As/Rambo, født hos Katja Wilhelmsen, Herning og ejet af Arnd Wilhelmsen, Herning. Den blev kåret DH.

 

I holdet af fireårs- og ældre hopper gik fløjen til 11-årige Continni e. Corratus/Royal Z II, født hos Mads og Susanne Quist Rasmussen i Auning og ejet af Stald K.H. v/Karina Krsitensen i Tistrup. Den blev kåret i DH og fik også et R på baggrund af sin status som B-hest i springning.

 

Fløjen i holdet af treårshopper til eksteriørkåring gik til Fiona Skovly e. Franklin/Blue Hors Hertug ejet og opdrættet af Birgitte Pagter, Bjerringbro. Hoppen blev kåret i DH.

 

I et stort hold fireårs og ældre hopper til eksteriørkåring gik fløjen til den seksårige hoppe Adell Lynghøjgård e. Blue Hors Don Romantic/Schwadroneur, født hos Bente Krowicki Hansen i Randbøl og ejet af Anni Fihl Agger i Ringkøbing. Den blev kåret i DH.